Amagers borgere har talt og det samme har Socialforvaltningen. Nu mangler vi bare at politikerne – dem der i sidste ende har beslutningskompetencen – træffer et valg. Et valg, der burde være ligetil. Læs hele debatindlægget her.

Derfor skal vi også være vores ansvar bevidst og selv finde pengene til, at vi fortsat kan drive herbergerne for de hjemløse og behandlingsstederne for byens allermest udsatte borgere.

Derfor er det skuffende at læse i svaret fra Socialborgmester Jesper Christensen, at der endnu ikke er truffet politisk beslutning om, hvad der skal ske med fixelancen, når det nye fixerum, ”Halmtorvet 17”, på Vesterbro åbner til august og fixelancens bevilling udløber ved udgangen af 2016.

Det kan ikke være rigtigt, at en forfejlet narkotikapolitik fortsat skal kræve ofre, når vi har en oplagt løsning ved hånden. Det er decideret uværdigt, at socialt udsatte borgere med stofmisbrug dør i gaderne eller i hjemmet, fordi de er kriminaliserede og ikke får den fornødne hjælp.

Er det virkelig Københavns Kommunes opgave at købe og betale shawarma til nørrebroborgere?

Det giver god mening at bygge i højden i en tætbebygget by. Begynder vi at modsætte os det, modarbejder vi samtidig vækst og arbejdspladser, der skal komme alle borgere i byen til gode.

Problemet er, at det nye grønne håndværkerfradra ikke handler om at skabe vækst og arbejdspladser, men om at ensrette borgerne og tvinge én form for levevis og forbrug ned over hovedet på dem. Mit indtryk er imidlertid, at borgere, der gerne vil leve og forbruge grønt, godt kan finde ud af det uden politisk indblanding.

Jeg slår et slag for Liberal Alliances sociale frikort i Information: “Det er håndgribeligt og giver et incitament her og nu, men vigtigst af alt er det beskæftigelse på de socialt udsattes præmisser. Ellers er det ikke socialpolitik”.

Mit barn skal ikke tvinges i skoleuniform, fordi andre forældre ikke kan finde ud af at opdrage deres børn. Indførelse af skoleuniform er en falliterklæring og et endegyldigt bevis på, at de voksne har svigtet – i rollen som voksne. Det skriver jeg lidt om i Information i dag.

“Nørrebro Lokaludvalg mister sin eksistensberettigelse, når vi ikke formår at prioritere borgernes penge, så de får mest muligt for dem.” Jeg stemmer ikke nej til alt – men det går galt, når vi begår de samme fejl som Københavns Kommune og bruger borgernes hårdt tjente penge på honorarer, præmier og udenlandske kunstneres flybilletter og forplejning.

Der er fortsat brug for ungdoms- og studieboliger, især private ustøttede ungdomsboliger, som Center for Byudvikling gør opmærksom på i et notat til Økonomiforvaltningen, og så er der brug for mindre regulering af byen for at de kan udvikle sig som de dynamiske størrelser de er.